Livsfarlige landminer og andre ammunitionsgenstande driver fra fronten med Dnepr-floden efter sprængning af Kakhovka-dæmningen.
600 kvadratkilometer står under vand i kherson regionen, og livsfarlige miner driver ned langs floden. Mange har en formodning om at miner der står under vand er mindre farlige, men det er bestemt ikke tilfældet. Selv miner fra 2 verdenskrig, der har været under vand i over 70 år, er stadig funktionsdygtige.
Problemet vi ser her er katastrofalt, minerne udgør en stor fare og en enorm sikkerhedsrisiko for Civile Ukrainere. Der er stor sandsynlighed for at de springer hvis de kolliderer, eller bliver samlet op af folk uden den fornødne uddannelse.
Minerne kan flyde flere kilometer, og når vandet engang trækker sig tilbage, er der en stor sandsynlighed for at minerne er dækket af affald, jord eller andet, så de er ekstremt svære at finde.
Vi i DSGU, vil meget gerne støtte og lede en operation mhp. at få kortlagt og fjernet minerne i de kontaminerede områder. Det kræver dog en økonomisk indsprøjtning som er større end det vi råder over pt. Vi har derfor rakt ud til regeringens Ukraine Fond, som er ledet af erhvervsministeriet, dog indtil videre uden held. Såfremt der sidder nogle derude, med viden om hvordan man søger og bliver taget i betragtning til fonden, vil vi meget gerne høre fra jer.
About Team DSGU
Team DSGU writes the content for the DSGU website