DSGU i Aftenshowet

Vi startede denne NGO med et langsigtede perspektiv! Vi ved, at i krisesituationer som denne, vil der i begyndelsen være en masse mennesker og stater der vil hjælpe, men interessen vil falde over tid. Det er på den lange bane civilbefolkningen bliver nedslidt og ressourcerne bliver drænet at omstændighederne bliver rigtig hårde.

Vi har været i gang siden krigen startede. Vi er alle tidligere officerer, livvagter, PET eller UN-folk.

Den 24. februar kl. 05.00 vågnede jeg til nyheden om at Rusland havde indledt et storstilet angreb mod den suveræne stat Ukraine. Den morgen sad jeg klistret til skærmen inden jeg havde et møde kl. 09. Jeg hentede som sædvanligt min latte fra Emmerys og kørte til møde. Mit hoved var et andet sted, nemlig i Ukraine. Efter at have set krig fra mine udsendelser vidste jeg godt, at det her var meget alvorligt og at det ville få langtrækkende konsekvenser for de civile i Ukraine og i sidste instans europæere.

Derfor kiggede jeg på min partner Per (Konsulent & tidligere livvagt) efter mødet og sagde ”vi bliver nødt til at gøre noget”. Lige der var jeg glad for at vi har fælles DNA fra Forsvaret - for han var helt enig.

I vores egen virksomhed NewNor Consulting laver vi konsulentarbejde i komplekse miljøer eller omkring komplekse problemstillinger. Der, hvor der sker hastig forandring og der skal ske hurtig udvikling er der vi navigere bedst - vi opererer godt i kaos. Der var også kontrasten til den dyre latte til 48 kroner og krigen, det virkede simpelthen meningsløst.

Herefter ringede vi rundt i netværket og flere havde det på samme måde. Inklusiv Bruno Kalhøj (Sikkerhedschef EY), som selv havde taget initiativ til at prøve at få samlet nogle folk i netværket med fælles DNA. Denne process resulterede i at vi kom i kontakt med Christian Pejtersen (Tidligere PET), Ebbe Wolff (Tidligere soldat, veteran og Security Manager), Lars Hawaleschka Madsen (Senior Advisor Nato), Søren Poulsen (Livvagt), Andreas Hemme (Journalist) og Morten LK (Tidligere soldat og veteran), samt alle de andre frivillige. Derfor slog vi hurtigt pjalterne sammen, og fik samlet en organisation.

Alle havde den samme følelse af at hverdagen pludselig føltes meningsløs hvis ikke man bidrog til den fælles opgaveløsning. Den fælles DNA gjorde at folk smed det de havde i hænderne og var klar til at træde til der hvor behovet opstod.

Dagen efter sad Per og jeg i bilen på vej til Polen og Ukraine. Vi havde fået samlet omkring 15 frivillige som skulle udgøre det vi senere stiftede som Danish Support Group Ukraine (DSGU).

Vi brugte 3 uger på at kortlægge hvilke aktører der var i området, nationer, private osv. Det var mildest talt kaos. Det var en blanding af tonsvis af frivillige fra hele Europa, private aktører og ministerier. Vi fandt hurtigt ud af, at de forskellige ambassader og udenrigsministerier var handlingslammede. Vi hjalp bl.a. det tyske udenrigsministerium med transport af nødhjælp over grænsen, da deres eget bureaukrati forhindrede dem i at gøre det. 

Det danske udenrigsminesterium holdt vi et par møder med og de vidste ikke hvor de skulle starte eller slutte, da de lige havde skiftet ambassaden i Kiev ud med et hotel i Polen, de var dog meget åbnede og knoklede igennem ovenpå det kaos de stod overfor. Den danske ambassadør Ole Egberg Mikkelsen var meget hjælpsom, og har også forsøgt at hjælpe os med midler, vi er dog pt. ikke kommet igennem til noget offentligt støtte endnu. Dette resulterede i at vi selv tog fat. Vi leverede for over en million kroner børnetøj til Kharkiv, Donetsk og Luhansk, som på det tidspunkt var meget belastede områder. Vi leverede generatorer til hospitaler, mad, soveposer, ballistiske veste til danske virksomheder i Ukraine, extraction af danske statsborgere i Ukraine osv.

Vi hjalp mennesker på flugt ud, og vi koordinerede indsatser på tværs af stater og organisationer – DSGU var nu officielt stiftet og i gang.

Vi fik nogle rigtig brugbare relationer dernede og fandt ud af hvilke aktører der er værd at investere mere tid i og hvilke der bestemt ikke er. Det amerikanske udenrigsministerie var meget hjælpsom og herigennem fik vi etableret et godt netværk som viste sig at være ret brugbart senere i processen.

Men det er desværre sådan at når ressourcerne er frivillige, så går der også meget svingdør i den, og vi havde i den grad brug for et hovedkontor hjemme i Danmark. Derfor vendte vi hjem efter 3 uger med posen fuld af efterretninger og information som vi nu kunne bruge i vores NGO. Derfor blev vi afløst af Andreas Hemme (Tidligere journalist), som kørte til Llviv, Kiev og Mykolaiv for at hjælpe med at finde permanente projekter hvor vores NGO ville kunne gøre den største gavn på den lange bane.

Nu er vi der hvor opmærksomheden i medierne er støt faldende, i takt med at situationen i Ukraine forværres. Alle stod klar til at hjælpe i starten, men krig er nedslidende og det er over tid at der virkelig er behov for hjælp.

Derfor er vi også inde i dette på den lange bane, for vi har set det med egne øjne før, og vi ved præcis hvad det gør ved en stat og ikke mindst ved de mange civile involveret.

Det betyder at vi pt. har brug for hjælp til at gøre opmærksomme på at vi eksisterer og vi har gang i 3 etablerede eller permanente projekter.

Igennem vores tilstedeværelse i Ukraine er vi konstant blevet konfronteret med det faktum at civile og herunder især børn kommer til skade, eller det der er værre, bliver dræbt af miner og såkaldte unexploded ammunition (UXO), samt improvised explosive devices (IED). Derfor giver minerydning bare super god mening i de områder hvor russerne har trukket sig ud. Op til 30% af alt afskudt ammunition detonerer ikke som det skal, hvilket efterlader helt enorme mængder ueksploderet materiale, derudover er der bevidst udlagt miner i og omkring bygninger, marker osv. De civile vil gerne tilbage til deres hjem og specielt børn er dem det går udover, da de roder og leger i ruinerne og på jorden.

Derfor har vi allieret os med Damasec (dansk virksomhed), og Andy (Ekspert), som kan bidrage med de tekniske færdigheder der skal til for at hjælpe med at løse denne komplekse opgave. Vores mål er at gøre Ukraine mere sikkert for civilbefolkningen, så de kan komme tilbage til deres hjem.

Det har dog været rigtig svært at få de nødvendige tilladelser til at komme i gang, da institutionerne under krig er spidsbelastede og bureaukratiet meget langsommeligt. Det kan virke underligt, at vi har kunnet sidde med kapaciteten klar i Ukraine i flere måneder uden at kunne få lov til at komme i gang med at arbejde, men det er desværre den virkelighed de fleste NGO’er pt. er rendt ind i, da ukrainerne selvfølgelig skal have kontrol med hvem der opererer i deres land, og derfor må man væbne sig med tålmodighed.

Det er her hvor vores amerikanske kontakter kommer ind i billedet. De har sørget for en kontakt til en amerikansk NGO, som har sendt os i retning af Deming Solutions (Ukrainsk minerydningsbidrag). Demining Solutions er med i UDA (Ukrainian Demining Association). De har den nødvendige akkreditering, men Demining Solutions manglede ressourcer og materiel, men det har vi igennem Damasec, og derfor kunne vi endelig starte minerydning i mandags sammen med vores ukrainske samarbejdspartnere. Det betyder at vi også bruger ukrainsk arbejdskraft, hvilket gør dem i stand til at løse denne opgave fremadrettet og giver dem beskæftigelse nu og her.

Vi har fået tildelt et område på 2 mio kvm af emergency services i Chernihiv, nord for Kiev.

Derudover vil vi fortsat hjælpe indbyggerne i Mykolaiv med rent drikkevand. Mykolaiv har siden krigens start været under hårde angreb fra russerne. I midten af april blev byens primære vandforsyning ødelagt i angrebene, og flere distrikter i byen har siden da ikke haft ordentlig adgang til rent vand. I Odessa mødtes Andreas Hemme (DSGU) med Stanislav, og vi har igennem dette samarbejde sørget for at levere 250.000 liter rent drikkevand.

Sidst, men ikke mindst, hjælper vi med genopbygning af huse i Chernihiv. Her har vi allieret os med en lokal NGO, Iskra Dobra, som har rigtig travlt med genopbygningen. Det er en sammenslutning af lokale, der hjælper lokale, så de kan genoptage en normal hverdag. Vi har hjulpet med at få repareret 10 tage, så de kan blive klar til vinteren.

Vi mangler dog noget mediedækning og opmærksomhed, da vi helt konkret mangler 2 millioner kroner for at kunne sikre næste periodes minerydning i Ukraine. Vi er i gang som nogle af de eneste internationalt. Vi har pt. økonomi til 1.5 måned, og er derfor på udkig efter donorer, private såvel som offentlige.

Vi har selv rejst 2 millioner kroner via private donorer som er brugt til vand, tage og den første tids igangsætning af minerydning. Dette er i høj grad drevet af Vita Media Group og Jimmi Meilstrup i særdeleshed. Af den grund, har vi nu behov for yderligere opmærksomhed på disse projekter.

Ud over pengene, har vi minerydningsrobotter på vej som er doneret til os fra et canadisk firma til en værdi af 500.000 dollars (de er brugte men sat i stand). Robotterne vil redde liv. Vi ved at ukrainernes egen ”hero tactic” har kostet omkring 50 mineryddere livet.

Nu er vi der hvor vi er permanent etableret, vi har de nødvendige tilladelser, udstyr, arbejdskraft og uddannelse. Vi er kommet for at blive, og det vigtigste for os er at vi kan hjælpe så mange civile ukrainere som muligt med at kunne færdes trygt i og omkring deres eget hjem. Derfor søger vi i den grad offentlige midler b.la. igennem udenrigsministeriet. Det er både langsommeligt og tidskrævende at søge fonde og private donorer. Det suger simpelthen for meget af vores samlede kapacitet konstant at skulle jagte midler til at holde skuden kørende, derfor håber vi på hjælp fra den danske stat, da vi som danskere herigennem kan blive blandt de første til at rydde miner, og sørge for stabilitet og tryghed i nogle dele af Ukraine.